Købsaftale

Købsaftalen er et af de vigtigste dokumenter i en bolighandel, det er her alt det med småt bliver noteret, såsom pris, overtagelse, ansvarsfraskrivelse, fakta om boligen, finansiering, samt andre mulige forhold.

Det er vigtigt at du som køber læser købsaftalen godt igennem, vær her specielt opmærksom på de forbehold der er taget, altså der hvor sælger fralægger sig alt ansvar. Det er her vigtigt at du tager kontakt til en advokat og lader ham guide dig igennem på professionel vis. Hvis du som køber pga. mulig tidspres ikke lige har fået købsaftalen gennemgået med din advokat inden underskrift, skal du tage et advokatforbehold, dette er en ekstra fortrydelsesret som betyder, at købsaftalen er betinget af din advokats godkendelse.

Har sælger skrevet under, kan du fortryde i henhold til den lovbestemte fortrydelsesret. Hvis du vil benytte dig af fortrydelsesretten, skal du, senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse, give sælger besked herom. Der vil skulle betales en godtgørelse på 1 % af købssummen ved fortrydelse af købsaftalen. Det er derfor meget vigtigt, at du får indføjet et advokatforbehold, så du ikke skal betale 1 % af købesummen, hvis du fortryder.